Søg i denne blog

lørdag den 5. juli 2014

Etui til spisesæt

I år har vi valgt at tage på sheltertur rundt omkring på Sjælland.

Jeg har været inde og booke overnatninger på naturstyrelsens hjemmeside. De har utroligt mange shelterpladser rundt omkring i hele landet og det er gratis at benytte stederne.

Det betyder også at oppakningen skal være sparsom og kun have det mest nødvendige med. Jeg har været i Biltema for at købe os hver et spisesæt og har syet en pose til indholdet af et halvt viskestykke - jeg synes selv ideen er god og på den måde er posen også anvendelig og ikke bare "til pynt".




Eurovision 2014 - Vikingetid

Det var en fantastisk fest og som altid var der gjort et stort nummer ud af det.

Maden var næsten autentisk - lavet på gaskomfur, dog ikke bål. Inspiration til maden fik jeg fra Ribe Vikingecenters hjemmeside hvor der ligger rigtig mange gode opskrifter på vikingemad.



Og til maden var der naturligvis Rugbrød og Valnøddebrød - da jeg ikke er den store bager snød jeg og købte dem hos Bilka-bageren.



Spisebordet blev byttet ud til et mere rustikt bord og stolene byttet ud med en bænk og træstubbe. For at gøre stubbene lidt højere har vi skruet nogle træklodser under. Servicet blev lejet her. Og det var faktisk ikke så dyrt at leje - Forsendelsen var egentlig det dyreste, så bor man i Jylland kan man spare de penge og hente det selv.



Som bordkort valgte jeg at skrive navnene på æbler og det satte også lidt kulør på bordet.



I stuen var der hjemmelavede vikingesnacks - opskrifterne også fundet på Ribe vikingecenters hjemmeside.


I år var stort set alle klædt ud i fine kostumer. Sarah vandt "bedste udklædning", men synes faktisk der var rigtig mange potentielle vindere. Det er iøvrigt blevet besluttet at vi skal have en vandrepokal til vores udklædningskonkurrence så sådan en skal jeg selvfølgelig have lavet på et tidspunkt og den kommer selvfølgelig også på bloggen når den er færdig.



Vinderen af årets Eurovision Songcontest var østrigeren Conchita Wurst

16. Maj 2015 vil festens tema derfor være "Dragqueens"






Skålspænder - vikingekostume

Ja jeg beklager at der har været lidt stille på bloggen, men jeg har lige skullet have overstået eksamener osv. Nu er det sommerferie og jeg har tid til igen at skrive og finde på nye kreative ideer.

 Jeg fandt aldrig nogle skålspænder der var til at betale for, så jeg måtte i sidste øjeblik have lavet nogle der i hvert fald kunne bruges til formålet.

Jeg formede selve smykkerne i hvid fimo og pressede nogle fine glasperler ind i leret og bagte dem i ovnen. Dernæst malede jeg den hvide fimo med alm. akrylmaling (kobber).
Til sidst brugte jeg limpistolen til at sætte en brochenål fast på bagsiden af hver af dem.

I en genbrugsbutik havde jeg fundet en fin glasperlekæde som jeg satte fast på kjolen, bag spænderne, med 2 sikkerhedsnåle. Syntes selv at resultatet blev godt.