Søg i denne blog

mandag den 14. april 2014

Min vikinge-kjole in the making - part 2

Det var en længere proces at lave selekjolen - i første omgang skulle kjolen konstrueres af 4 stykker uld-stof. Men endte med at blive syet af det dobbelte - nemlig 8 stykker. Da jeg havde syet kjolen færdig af de 4 stykker og prøvede den ovenpå underkjolen synes jeg at den havde for lidt vidde i bunden og den var lidt for flaskeformet. Jeg havde jo taget højde for min brede numse i mit mønster, men det duede ikke i praksis.





Løsningen var så at klippe kjolen op, fra bund til top, for og bag i en trekant - med spidsen nedad og indsætte yderligere 2 stykker stof. Nu fik kjolen den ønskede vidde, men der var stadig lidt problemer med flaskeformen og jeg måtte klippe lidt yderligere og rette linjerne lidt ud. Jeg synes selv at resultatet er blevet ganske fint.



Jeg har forresten lige bestilt nogle vævede pyntebånd som skal syes på - Egentlig burde det have været nogle flotte brikvævede nogen - men jeg har ikke tiden til at væve dem selv og min pengepung vil ikke være tilfreds med at betale for de bekostelige hjemmelavede bånd - og så må man nøjes.



Nu mangler jeg bare at finde nogle skålspænder til at lukke og holde selerne på plads så jeg ikke skal nøjes med sikkerhedsnåle.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar