Der er blevet malet lofter, vægge og paneler og dette rum trængte i den grad! Triste mørke farver i et kælderværelse dur ikke, så nu er det hele blevet malet hvidt.
Sengen er flyttet over i hjørnet mellem dør og skab og regner med at få syet nogle lækre puder dertil.
Rummet bliver også brugt til opbevaring af ringbind og de er faktisk ikke så kønne - derfor har jeg investeret i 2 fine kontor-reoler med jalousi-låger så man kan gemme dem lidt væk. Jeg synes selv jeg har gjort et godt fund og de er naturligvis fundet for en slik på "Den blå avis". Ovenpå reolerne pryder en del af de nyeste loppefund - alle de gode ting kan ses eller genses her.
Der manglede lidt til væggene så jeg måtte være lidt kreativ - rammerne havde jeg i forvejen og med lidt tapetrest, karton, en blomster-punch og lidt lim så fik jeg lavet disse søde blomster-billeder.
Lidt de samme materialer er brugt til dette billede, men istedet for tapet er der her brugt et stykke grønt stof som baggrund, stammen er ligeledes af stof og nederst har jeg brugt et stykke lækkert retro-stof med blomster. Selve kronen er igen lavet af forskellige nuancer af grønt karton med en blomster-punch.
Sidst men ikke mindst har jeg spraymalet væglamperne med den samme farve spray som er anvendt på kommoden i soveværelset.
Jeg synes selv at resultatet af mit hårde arbejde er blevet rigtig flot og jeg glæder mig til at få gæster uden at skulle være småpinlig over det uhumske rum de er blevet henvist til førhen.
Waaauv. HVor er det blevet flot...
SvarSletJeg synes virkelig det er blevet flot. Så næste gang vil jeg opholde mig mere på "mit" værelse ;)
Tak for det søde :)
SvarSlet