En veninde henvendte sig forleden dag og skulle til en anden venindes dimission og hun skulle selvfølgelig medbringe en lille gave. Hun spurgte mig til råds om hvad hun skulle give og da veninden blev færdiguddannet lærer synes jeg et bogmærke var oplagt. Det endte med at jeg frivilligt tilbød at lave et fint bogmærke - Og sådan kom Otto Orm til verden. En vaskeægte bogorm.
Jeg har lavet ham af Fimoler som er bagt og lakeret. Øjnene er små sorte perler.
Otto Orm skulle naturligvis også have en fin æske og hvad var mere oplagt end at lave en mini-bog til ham. Æsken var en jeg fandt i gemmerne og er indbundet i læder fra en gammel jakke - Indbindingsmetoden er den samme som jeg har beskrevet i et af mine tidligere blogindlæg om spellbooks.
Jeg tror han er glad for sin lille bogæske
God fornøjelse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar