I haven har vi en hyld som igennem de sidste par år har vokset sig stor og den har i år givet en del hyldebær, så for første gang har jeg ikke måttet supplere med bær "udefra". Marcus og jeg plukkede derfor alle hyldebærene da han kom hjem fra SFO, rensede dem og så skulle vi lave en af Marcus' favoritter - Hyldebærsuppe med smørstegte franskbrøds-croutoner - Det er nu også en af mine favoritter.
Hyldebærsuppe med smørstegte franskbrøds-croutoner
1kg hyldebær
15dl vand
1tsk kanel
6 hele nelliker
3 æbler
100g sukker
Franskbrød/toast
Smør/margarine
Jævning:
Maizena
vand
Fremgangsmåde:
1) Først renses bærene og de groveste stilke fjernes.
Bærrene, vand og krydderier kommes i en gryde.
2) Skræl æblerne og fjern kernehus,
skrællerne og kernehuse kommes også i gryden.
Kog bærrene i ca. 20 min
3) Imens skæres æblerne i både og sættes til side.
Franskbrød skæres i tern.
Tip: Dagsgammelt franskbrød er bedst,
har man ikke det er min erfaring at toastbrød er bedre end et friskt.
4) Når bærrene er kogt sies bærrene fra og saften hældes tilbage i gryden.
suppen smages til med sukker og æblebådene tilsættes og koges med i 5-10 min
5) Suppen jævnes.
6) Smelt fedtstof på en pande og rist croutonerne - pas på de ikke brænder på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar