Søg i denne blog

mandag den 29. september 2014

Improviseret vikingekappe

Da vi jo som bekendt skal holde vikingefødselsdag for min bonussøn i midten af oktober, kræver det naturligvis at de voksne deltagere har styr på kludene. Da jeg i foråret afholdte vikingetema-fest for voksne er det meste af kostumet da heldigvis allerede på plads, men dengang var årstiden en anden og ja den foregik indendøre. Denne gang skal vi være ude og muligvis bliver temperaturen en anelse køligere og det kan jo ske at regne. Jeg synes næsten det ville være synd at tage en ganske alm overfrakke på og dermed skjule den fine vikingekjole så jeg har måttet improvisere. Improvisere fordi 2 meter 100% valket uld ikke står øverst på budgetlisten.





Til gengæld fandt jeg denne herlighed af en plisseret nederdel i uld, eller i hvert fald noget der minder om uld. Den kostede en flad 10'er i en genbrugsforretning - nogen gang kan man godt være heldig!





Den blev sprættet op og to fine kappestykker kom ud af det. Den blev kantet med noget gult hørstof øverst, og pyntet med et bånd. Ikke helt så autentisk som man kunne have ønsket, men et ganske fint alternativ.




Nu tror jeg vi er klar til at lege vikinger!







Ingen kommentarer:

Send en kommentar