Søg i denne blog

søndag den 21. september 2014

Invitation til børnefødselsdag - Vikingetema

Ja så er der lige lidt under en måned til at mit dejlige bonusbarn fylder år - han bliver 7 år og med det følger der naturligvis også en børnefødselsdag for enten drengene, pigerne eller dem alle sammen. Af økonomiske årsager har vi valgt kun at invitere drengene.

Vi skal kunne hamle op med de fede børnefødselsdage, de der bliver holdt i legeland, svømmehaller osv. Det kræver lidt kreativitet og et drys af fantasi. Det har jeg heldigvis masser af!

Vi har sammen med Marcus besluttet at holde en ægte vikinge-fest. Jeg har været inde på naturstyrelsens hjemmeside og booke shelterplads og en naturbase på Næstved kommunes hjemmeside. Naturbasen er en stor bålhytte, der ligger lige ved siden af shelterpladsen. Vi kendte stedet fordi vi i sommerferien ferierede netop der. Men der er masser af gode valgmuligheder.

Det første man skal er selvfølgelig at sende invitationerne ud. Jeg er heldigvis også efterhånden ved at være ret dygtig til at bruge fotoredigeringsprogrammer - ikke ekspert, men det kommer nok. Jeg bruger et gratis program der hedder PhotoFiltre7 og det er et udmærket alternativ til Photoshop.

Det kan downloades her.

Med programmet har jeg lavet en fin invitation:


Jeg har naturligvis fjernet vores personlige oplysninger og invitationen kan frit benyttes/printes/gemmes hvis du/I har lyst.

Præsentationen af invitationen er også vigtig - den skulle gerne kickstarte nysgerrigheden og forventningerne så børnene glæder sig til at komme til fødselsdag.
Jeg har derfor valgt at rulle invitationerne og "lukke" dem med et stykke sejlgarn. Derudover jeg har klippet små runde læderstykker ud hvorpå navnene på de inviterede er skrevet på og bundet dem fast på hver invitation.
Invitationerne er lagt i en flettet kurv så de er nemme at dele ud ovre i skolen.




Man kunne have valgt at printe invitationerne ud på noget farvet papir, men det havde jeg desværre ikke til rådighed.

Henover de næste dage/uger vil jeg dele flere gode ideer og instruktioner til en børnefødselsdagsfest med vikinge-tema - så følg endelig med.




4 kommentarer:

  1. Sejt.
    Børnefødselsdage bliver bare mere og mere hyppet! Så jeg er vild med denne ide.
    Kreativt, og mega sejt tema. :)
    Hurra for din kreativitet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde! Jeg synes nemlig også de går mere og mere over gevind - i hvert fald sådan rent omkostningsmæssigt dog kan jeg også godt se udfordringerne ved at holde en alm fødselsdag som dem vi kender fra vores egen barndom, altså dem i hjemmet med boller og kakao - ved at invitere ud af huset er man fri for at skulle rydde op efter 10-20 festglade unger ;) Intet legetøj bliver ulykkeligvis ødelagt osv osv...

      Slet
    2. Præcis. Det er jo ren konkurrence for pengepungen. :(
      Så jeg synes det er fedt du finder på noget kreativt. Og ja kakao og boller - det skal man ikke glemme, det var jo bare mega hygge!

      Slet
  2. Har du flere 'afsløringer'...gode ideer fra vikngeføds.? Min søn vil gerne have vikingefest m klassekammeraterne i februar til 7 års føds

    SvarSlet